Planet Pulp Mogens Høegsberg

Efter nogle ugers rygter har Daniel Craig nu bekræftet det, de fleste rygter gik på: At han vender tilbage som James Bond én gang til, men at det så bliver hans sidste.

Bekræftelsen kom, da Craig tirsdag aften amerikansk tid, medvirkede i The Late Show with Stephen Colbert.

Angiveligt skulle Yann Demange være producenternes førstevalg som instruktør, men her er intet bekræftet endnu, og der går nok noget tid, inden vi ved noget med sikkerhed.

Den 25. James Bond-film er sat til at få premiere 8. november 2019 og de seneste rapporter hævder, at Bond-veteranerne Neal Purvis og Robert Wade arbejder på manuskriptet.

craig_bond



Planet Pulp Mogens Høegsberg

Adskillige online-medier, herunder Collider og Dark Horizons rapporterer, at Karl Urban er i forhandlinger med producenterne af den kommende Dredd-TV-serie, Judge Dredd: Mega City One, om at gentage sin rolle som Judge Dredd.

Serien blev første gang annonceret tilbage i maj, da det kom frem, at produktionsselskabet IM Global og Rebellion – forlaget bag Dredd (foruden en lang række andre klassiske britiske tegneserier) – havde slået sig sammen om at fortsætte Dredds historie på den lille skærm.

Dredd-filmen – der ganske enkelt hed Dredd – kom ud i 2012 og blev af forskellige årsager aldrig et stort nok hit til, at en fortsættelse fik grønt lys. Dette til trods for, at filmen er aldeles glimrende og siden har fået en stor fanskare, ligesom også Karl Urban selv har udtrykt stor interesse i en fortsættelse.

dredd_01

Da TV-serien blev annonceret i maj, var der ingen snak om cast, men de fleste regnede med, at Dredd ville blive recast, da Urban fortsat har travlt med sin filmkarriere.

Men måske vi alligevel bliver heldige nok til at få Urban at se igen – eller rettere: at få den nederste del af Urbans ansigt at se. For forhåbentlig følger den nye serie tegneserieforlæggets tradition for aldrig at vise Dredds ansigt – noget spillefilmsudgaven også holdt sig fra.

Den eneste bekymring, man kan have om Dredd som TV-serie, er i hvor høj grad, producenterne bliver nødt til at skrue ned for den vold, der er en så væsentlig del af universet. Vi får se.

Indtil videre ligger Urban i forhandlinger med producenterne, og intet er sikkert endnu. Vi krydser fingre!

Kilder: Dark Horizons, Collider



Planet Pulp Mogens Høegsberg

Anmeldelserne af Nikolaj Arcels The Dark Tower – filmudgaven af Stephen Kings fantasy/science fiction-mastodont – er begyndt at komme, og det ser ikke godt ud.

Lige nu har filmen en score på 18 % på Rotten Tomatoes, og de fleste større branchemedier i Hollywood og andre netmedier slagter filmen. En enlig undtagelse er Varietys anmelder Owen Gleiberman, der er overvejende positivt stemt.

Det er de fleste andre bestemt ikke. Her er et opkog af forskellige meninger:

Variety (Owen Gleiberman): “Stephen King’s eight-novel multiverse has been turned into a slice of lean-and-mean metaphysical action pulp, featuring a stylishly stoic Idris Elba and a magnetically evil Matthew McConaughey.”

Ain’t It Cool News (Eric Vespe / Quint): “Instead what we got is a forgettable movie that has no highs and lows. No peaks of inventive action set pieces, no valleys of characterization. It’s just always at the same level, trying to jam as much story at you as possible as it leapfrogs from one scene to the next like without giving a shit about making any of it cinematic. It pays lip service to the source material without actually getting at the core of what makes it special.”

Collider (Matt Goldberg): “The Dark Tower doesn’t even really do us the courtesy of being laughably bad. That would take some level of ambition, which the movie studiously avoids at almost every turn. Instead, it simply exists, eager to be overlooked and forgotten.”

Hollywood Reporter (John DeFore): “[I]n their effort to introduce newcomers to this world, the filmmakers make the saga’s contents look not archetypal but generic and cobbled together.” … “Production and effects departments make the picture quite good-looking, action scenes play well and, though the setups are sometimes inelegant, a few comic moments land nicely. But no scene in this film even approaches the rousing, lump-in-the-throat power of the first Lord of the Rings film, or even of the initial chapter of The Hunger Games.”

IndieWire (Kate Erbland): “The Dark Tower is startlingly low on both energy or any larger sense of magic or a wider world beyond whatever Jake is able to experience.” … “King’s Dark Tower universe is rich with cultural reference points and is always totally unpredictable, but in cutting it down to consolidate its highlights, “The Dark Tower” can’t even shoot the most necessary bullets straight.”

The Dark Tower får dansk premiere 17. august.

dark_tower_plakat



Planet Pulp Mogens Høegsberg

Så er den tredje og sidste trailer for den kommende nyfilmatisering af Stephen Kings It (1986) landet. Hypen omkring filmen er forståeligt stor; forhåbentlig kan filmen leve op til traileren. Jeg glæder mig i hvert fald, selvom jeg forsøger at lægge låg over forventningerne, særligt fordi It fortsat er min yndlings-King-roman.

It står til at få dansk premiere 7. september.



Planet Pulp Mogens Høegsberg

Los Angeles Times meddeler søndag aften, dansk tid, at George A. Romero, den moderne filmzombies far, er død i en alder af 77 år efter en kort kamp mod lungekræft.

Vi vender tilbage med en rigtig nekrolog her på Planet Pulp én af de nærmeste dage. Lige nu er vi bare for lamslåede til at gøre andet end knibe en tåre over den gamle mester. Hvil i fred, George A. Romero.

Kilde: Los Angeles Times



Planet Pulp Mogens Høegsberg

Entertainment Weekly har haft en snak med Andrés Muschietti, instruktør på den nært forestående genfilmatisering af Stephen Kings It (1986), og på magasinets hjemmeside kan man se en stribe fotos og hidtil uset koncept-kunst.

Samtalen med Muschietti – som man ikke kan læse på EW‘s hjemmeside, men må have fingre i magasinet for at læse – synes at antyde en del ændringer i forhold til forlægget. I hvert fald at dømme ud fra de billedtekster, EW har klistret på de billeder, der er at finde i artiklen.

Herfra er der spoilers, hvis du ikke har læst romanen eller set den oprindelige miniserie fra 1990 (der havde en perfekt castet Tim Curry i rollen som Pennywise the Clown).

It, der handler om et formskiftende monster, der myrder børn og unge i den lille by Derry i Maine, USA (du kan læse vores anmeldelse af romanen her), begynder med, at monstret, der ofte tager form af en klovn, myrder en seksårig dreng ved navn George Denbrough.

Det er Georges mord, der trækker én af romanens hovedpersoner ind i handlingen, nemlig Bill Denbrough – kaldet “Stuttering Bill” på grund af sin stammen.

Seks af de syv børn i "The Losers Club".

Seks af de syv børn i “The Losers Club”.

Men ifølge EW‘s samtale med Muschietti lader det til, at George slet ikke bliver fundet i den nye filmatisering, og at Bills nedstigning i kloakkerne under Derry ikke sker for at dræbe monstret som hævn, men for at lede efter George.

Derudover lader der til at være lavet ændringer i den måde, nogle af vores hovedpersoner – der i alt tæller syv børn – møder hinanden på. I hvert fald beskrives mødet mellem Bill Denbrough, Beverly Marsh og Ben Hanscom ikke som i romanen.

Og endelig lader der også til at være sket ændringer i forbindelse med børnenes (første) opgør med Pennywise. I romanen foregår det i en enorm hule dybt under jorden; i den nye film synes det at foregå i en kæmpemæssig cisterne, der tydeligvis er bygget af mennesker.

Men smut selv over på Entertainment Weekly og se billederne!

It får premiere i USA den 7. september og er også premieresat til samme dato i Danmark.

Filmen har Bill Skarsgård i rollen som Pennywise og bl.a. Finn Wolfhard (Stranger Things) i rollen som én af de syv børn, der tager kampen op mod “Det Onde”.

Herunder får du også lige den seneste trailer til filmen.

Kilde: Entertainment Weekly



Planet Pulp Mogens Høegsberg

Netflix har løftet sløret for, hvornår anden sæson af sidste års kæmpehit Stranger Things rammer streamingtjenesten. Det kommer til at ske den 27. oktober. Der er også kommet en plakat samt en kort synopsis, der lyder sådan her:

“1953, date unknown – MKUltra comes to Hawkins and begins experimentation

1979 – Police Chief Jim Hopper returns to Hawkins

1983, November 6 – The vanishing of Will Byers

1983, November 8 – The vanishing of Barbara Holland

2016, July 15 – Part 1

2017, October 27 – Part 2

The second season is set a year after Will’s return, and everything seems back to normal… but a darkness lurks just beneath the surface, threatening all of Hawkins.

It’s 1984 and the citizens of Hawkins, Indiana are still reeling from the horrors of the Demogorgon and the secrets of Hawkins Lab. Will Byers has been rescued from the Upside Down but a bigger, sinister entity still threatens those who survived.”

stranger_things_s2_plakat



Planet Pulp Mogens Høegsberg

Rygtemøllen i Hollywood vil vide, at Quentin Tarantinos næste film kommer til at omhandle Manson-mordene, der fandt sted i Californien i 1969, og hvor Mansons tilhængere bl.a. myrdede Roman Polanskis højgravide hustru, skuespillerinden Sharon Tate.

Angiveligt skulle manuskriptet være færdigt eller næsten færdigt (afhængigt af hvilken af rygtemøllerne, man går til), og angiveligt skulle Tarantino være interesseret i at få Brad Pitt og Jennifer Lawrence ombord på projektet, mens han har Margot Robbie i kikkerten til rollen som Sharon Tate.

Vanviddets øjne.

Vanviddets øjne.

Som Variety skriver ved ingen dog, præcis hvordan Tarantino angriber stoffet: Bliver det en straight genfortælling af begivenhederne (det virker usandsynligt, når det er Tarantino) eller kommer begivenhederne blot til at fungere som baggrund for en række andre handlinger?

Tarantino har aldrig lavet en film, der direkte tager udgangspunkt i virkelige begivenheder, og i den, der kom tættest på – Inglourious Basterds – omskrev Tarantino historien godt og grundigt.

Filmen står til at blive Tarantinos niende spillefilm og dermed hans næstsidste, hvis altså han mener det alvorligt, når han påstår, at han vil trække sig tilbage efter sin tiende film. Vi får se.

Kilder: Variety, Deadline, The Hollywood Reporter



Planet Pulp Mogens Høegsberg

Så er det i dag, at Ron Gilbert og Gary Winnicks spritnye grafiske adventurespil Thimbleweed Park bliver udgivet. Spillet er en arvtager til de klassiske grafiske adventurespil, som Ron Gilbert stod bag i sin tid hos LucasFilm Games, senere LucasArts.

Og her taler jeg selvfølgelig om titler som Maniac Mansion (1987), Zak McKracken and the Alien Mindbenders (1988), Indiana Jones and the Last Crusade (1989) og The Secret of Monkey Island (1990) – for nu blot at nævne de bedste.

Udviklingen af spillet startede tilbage i 2014, efter at Gilbert og Winnick kom til at tale om, hvor fedt det havde været at arbejde på spillene tilbage i LucasFilm Games-dagene. De iværksatte derfor en crowdfunding-kampagne på Kickstarter med et mål om på én måned at ramme 375.000 USD. De nåede 564.162 USD, rundt regnet 3,9 millioner danske kroner.

Det beløb tillod Gilbert og Winnick at udvide deres oprindelige plan med udgaver på forskellige andre sprog end engelsk, voice acting og udgaver til både iOS og Android.

Grafisk er spillet tydeligvis en hyldest til de gamle LucasFilm Games-spil, selvom grafikken selvfølgelig er spiffet lidt op i forhold til de gode gamle dage.

Spillet foregår i den lille skumle by Thimbleweed Park og starter med, at to FBI-agenter kommer til byen for at undersøge et drab. Foruden de to agenter er der en række andre spilbare personer, kvinden Dolores, klovnen Ransome og spøgelset Franklin. Efter Gilberts eget udsagn er spillet en satire over bl.a. Twin Peaks, X-Files og True Detective. Som det fremgår af traileren herunder er X-Files-indflydelsen i hvert fald tydelig!

Har man – som os her på Planet Pulp – fulgt med i udviklingen af spillet via spillets udviklingsblog og Facebook-side, har det været næsten umuligt ikke at blive indfanget af den fantastisk gode stemning og åbenhed, der har været omkring spillets udvikling. Og det har været svært ikke at glæde sig til i dag!

I skrivende stund er der omkring 3 timer til, at spillet frigives til køb på Steam. Bring it on! Og PS! Der er flere trailere for spillet på den officielle hjemmeside.



Danmark Danmark

Valve-stifteren skulle angiveligt være god for 4,1 milliarder dollars.